Author Archives: Jesper Simonsen

Søndagsturen 16. juni – Tingbjerg – Gyngemosen 19 km

På søndag skal vi atter en tur i mosen. Det bliver dog en noget anderledes tur idet vi både kommer til Tingbjerg og Gyngemosen. Ruten udmærker sig også ved der ikke er så mange stop undervejs og så øger vi distancen til 19 km.

Der vil typisk blive inddelt i tempi fra 4:30 og op til 7:00 min/km med 15 sek. imellem, hvert hold. Holdinddelingen afhænger dog at fremmødet af deltagere.

Husk selv at medbringe væske til turen!

Sted: Idrætshuset
Tidspunkt: 9:00 (kom gerne ca. 15 min. før start)

Bemærkning til ruten:
Ruten kan afkortes til ved at løbe en almindelig mosetur (13 eller 15 km)

Der vil være “pileservice” der hvor ruten kan drille.

– Vandpost: Utterslev Mose ved Rådvadsvej (4,8 og 15,2 km) – samme sted
– Toilet med vandpost: Pilesvinget (8,8 km)
– Toilet med vandpost: Fæstningskanalen (9,8 km)
– Vandpost: Utterslev Mose ved Grønnemose Allé (14,8 km)

Du kan se ruten på Google Maps her>

Hent ruten i en printvenlig pdf-udgave her (ses bedst i A3 format eller større) her>

På gensyn på søndag 🙂

Søndagsturen 9. juni – Cirkelbroen – Stadsgraven 17 km

På søndag skal vi for første gang, i denne sæson, over på Amagersiden. Her går turen via Kastellet og Nyhavn til Cirkelbroen. Vi får en dejlig rundtur på Christianshavns Vold og langs Stadsgraven inden turen går ad Islands Brygge, Dybbølsbro og hjem langs Søerne.

Sted: Idrætshuset
Tidspunkt: 9:00 (kom gerne ca. 15 min. før start)

Husk at det er vigtigt at du selve medbringer væske til turen!

Det er ikke sikkert der kommer helt så mange på søndag, idet fartholderne fra TCM er i Belgien og løbe marathon.Men det skal ikke afholder jer for at kommer og løbe med 🙂

Bemærkning til ruten
:

Jesper er til fødselsdag, så der er ikke pileservice, men til gengæld kommer Peter og sender jer godt af sted.

Ruten kan afkortes til ca. 12,5 ved at droppe Stadsgraven (alm. Dybbølsbrotur).

5,6 km:
Her kommer vi ud fra P. Larsens plads og løber til højre ad Sankt Annæ Plads og videre af Tolbodgade. Her stykket op forbi Nyhavnsbroen lidt trangt.

7,6 km: (ca. 150 m efter Cirkelbroen) Her skal vi til venstre ad Langebrogade. De er ved at anlægge nyt fortov, men det er muligt at komme op på Christianshavns Vold.

11,6 km: Her komme vi op ad trappen til Dybbølsbro. Her er der også vejarbejde og derfor anlagt en midlertidig gan. og cykelsti. Vi kommer tidligt på dagen, så det kan sagtens gå, når bare vi er forsigtige.

Husk at vise hensyn til fodgængere og andre I møder på jeres vej. Især langs søerne skal vi løbe I smal formation.

  • Vandpost: Ved Gefionspringvandet (4,6 km)
  • Toilet med vandpost: Havnegade (6,3 km) – pt. ude af drift
  • Toilet med vandpost: Legepladsen Christianshavns Vold (8,5 km)
  • Toilet med vandpost: Islands Brygge (10,1 km)
  • Vandpost: Åboulevarden/Søpavilonnen (14 km)
  • Vandpost: Peblinge Sø ved bådudlejningen (14,6 km)

Du kan se ruten på Google Maps her>

Hent ruten i en printvenlig pdf-udgave her (ses bedst i A3 format eller større) her>

På gensyn på søndag 🙂

Træningen 2. juni 2019

Nu er det officielt sommer og vejret begynder også så småt at minde om det. Det blev i hvert fald hurtigt pænt varmt.

Dagens tur til Utterslev Mose er en af de mere kendte ture. Dog er det dejligt afbræk med bakken op til Bispebjerg Torv/Grundtvigskirken.

Ud fra billederne har jeg talt mig frem til, at vi var ca. 125, der løb med. Det er meget fint, så kort tid efter TCM.

På næste søndag skal vi på den første bytur. Her skal vi Cirkelbroen Stadsgraven/Christianshavns Vold. Distancen bliver 17 km.

Det blev til 136 billeder fra dagens træning. Og hvor ser I da bare godt ud!

God søndag og på hyggeligt gensyn næste søndag.

Søndagsturen 2. juni – Utterslev Mose 15 km

På søndag tørner sommertræningen ud for anden gang i denne sæson. Her skal vi løbe en dejlig 15 km mosetur. Det er ikke den helt klassiske udgave af turen idet vi hjemover tager bakken op til Bispebjerg Torv/Grundtvigskirken.

Du kan se ruten på Google Maps her: https://www.google.com/maps/d/edit?mid=zg2DRWRQNklY.k_F17aDUFZcY&usp=sharing&t=m

Husk at vi starter kl. 9:00

Husk også at medbringe væske til turen.

Der vil typisk blive inddelt i tempi fra 4:30 og op til 6:30 min/km med 15 sek. imellem, hvert hold. Holdinddelingen afhænger dog af fremmødet af deltagere.

Bemærkninger til Ruten:
Peter sender jer af sted, mens tager ud på ruten tager billeder af jer.

Der masser af muligheder for at afkorte turen ved f.eks. at droppe en mose, så bliver distancen kun 13 km.

Vandpost: Mosen ved Rådvadsvej (4,8 km)
– Toilet med vandpost: Mosen lige før Grønnemose Allé (5,2 km)
– Vandpost: Mosen ved Mosesvinget (10 km)

Du kan se ruten på Google Maps her>

Hent ruten i en printvenlig pdf-udgave her> (ses bedst i A3 format eller større):

Vi ses på søndag 🙂

Søndagsturen 26. maj – Akvariet – Tuborg Havn 15 km

Selvom det stadig officielt er forår, så tyvstarter vi på søndag denne sæsons sommertræning. Vi lægger ud med en dejlig 15 km tur til det gamle Danmarks Akvarium. Hjemover kommer tager vi lige et smut ud til Tuborg Havn, hvor vi lige kan få et smukt syn over Øresund.

Husk at der ikke er væskedepoter som vi kender fra den officielle fællestræning, så det vigtigt, at du selve medbringer væske til turen!

Sted: Sparta klubhus
Tidspunkt: 9:00 (kom gerne ca. 15 min. før start)

Bemærkning til ruten:
Turen kan afkortes til lige godt 12 km ved at løbe en almindelig Akvarietur. Har du løbet Berlin i søndags, så kan det anbefales at afkorte turen til ca. 8-10 km i roligt tempo.

Jesper kommer ikke pga. han arbejder med valg. Men til gengæld kommer Peter og sender jer af sted.

12,2 km:
Stien der ved Hellerup Skole til Strandpromenaden er spærret. Vi løber derfor ad  Dessaus Boulevard og videre Strandvejen og hjem.

– Vandpost: Maglemosegårdhallen (6,3 km)
– Toilet med vand: Tranegårdsvej (9,3 km)

Du kan se ruten på Google Maps her>

Hent ruten i en printvenlig pdf-udgave her (ses bedst i A3 format eller større) her>

Vi ses på søndag 🙂

Sommertræningen starter søndag den 26. maj kl 9.00

Hvad nu når fællestræningen er slut og TCM vel overstået. Er biver som løber så forbi?
Nej, for som Peter Hornnes altid siger til sidste fællestræning: ”Når Spartas fællestræning til TCM slutter, så starter Spartas sommertræning”. Det sker allerede søndag den 26. maj. Samme dag som der er Europe-Parlamentsvalg.

Vi starter som altid kl. 9.00. Turen annonceres som begivenhed på facebooksiden og på hjemmesiden onsdag aften.

Træningsplanen har sigte mod efterårsmarthon, primært Berlin Marathon og HCA Marathon. Vi mangler lige at lave de sidste justeringer af planen inden den er helt færdig. De sker meget snart. Du kan allerede se de første par måneder her>

Træningen 21-10-2018

Så er den sidste sommertræning i denne sæson vel overstået. Selv om vi er langt inde i efteråret, så var vejret helt fantastisk og det klædte ruten og jer rigtig godt. Jeg har via billederne komme frem til vi var ca. 135 der løb med i dag. Det er ganske fint.

På næste lørdag så starter sæsonen med fællestræning til Telenor Copenhagen Marathon 2019. Vi indleder som altid med Marathon Start Op, hvor man kan lade dagsformen afgøre om man vil løbe 5, 10 eller 15 km. Bemærk at løbet er flyttet til lørdag.

Selv fællestræningen starter søndag den 4. november. Her håber vi selvfølgelig på et dejligt gensyn jer alle sammen.

Det blev til 95 humørfyldte billeder fra dagen træning.

Tak til alle der har løbet med sæsonen igennem og jer der er kommet til senere 😆

Søndagsturen 21. oktober – Elefantturen 16 km

Så er vi omsider nået til den sidste “sommertræning” i denne omgang.

Så er det blevet til den sidste “sommertræning” i denne omgang. Vi slutter af med en elefanttur, men uden elefanter – kan man det?. Der er desværre et stadig et stort byggerod på  Ny Carlsbergvej, så vi gentager den alternative ruten fra sidste sæson, hvor tager bakken op ad Carlsbergruten. Samtidig er byggeriet ved Christians Brygge også færdig, så vi kan løbe den klassiske tur forbi den Sorte Diamant.

Sted: Idrætshuset
Tidspunkt: 9:30 (kom gerne ca. 15 min. før start)

Bemærkning til ruten:
Turen kan afkortes til ca. 13 km ved at løbe videre fra Dybbølsbro og igennem Kødbyen og langs søerne hjem. Det er også uligt at spare 800 m ved at løbe op til elefanterne, men ikke noget kønt syn.

Jesper sørger for pile, der hvor ruten kan drille. Der er selvfølgelig også billedeservice.

– 7,3 km: Husk at løbe ud på “Kalvebod Bølge” hvis der ikke er vådt
– 8,7 km: her fortsætter vi ad Sønder Boulevard (blå rute på kortet)
– 10 km: her kommer vi ad Banevolden og løber til højre ad Bjerregårdsvej
– 10,6 km: Vi løber lige over Valby Langgade og ind i Søndermarken og til højre

– Vandpost: Gefionspringvandet (3,6 km)
– Toilet med vandpost: Havnegade (5,3 km)
– Toilet: Frederiksberg Kirke (10,8 km)
– Vandpost: Åbouldevarden/Søpavillonen (13,6, km)
– Vandpost: Peblinge Sø i “hakket” ved bådudlejningen og Kaffesalonen (13,8 km)

Du kan se ruten på Google Maps her>

Hent ruten i en printvenlig pdf-udgave her (ses bedst i A3 format eller større) her>

På gensyn på søndag 🙂

Træningen 14-10-2018

Hold da fast hvor var vi heldige med det smukke vejr i dag. Dejlige efterårsfarver lyst op af solen. Det bliver ikke meget bedre. Vi var også pænt mange i dag. Jeg har fået det til vi var godt 130, der løb med.

På næste søndag er det sidste ”sommertræning” i denne sæson. Vi slutter af med endnu en bytur. Her løber vi 16 km og nu, hvor passagen over Christians Brygge igen er farbar, så løber vi langs havnen som i gamle dage. Vi skal også lige have en stigning op ad Carlsbergruten.Det til 100 billeder fra dagen træning.

På gensyn næste søndag 🙂

Søndagsturen 14. oktober – Cirkelbroen – Stadsgraven 15 km

På søndag er det næstsidste gang i denne sæson, at der er “sommertræning”  i denne omgang. Her løber vi en dejlig bytur på godt og vel 15 km. Vi skal vi et smut over til Christianshavn til Cirkelbroen. Vi tager også lige en rundtur på tur Christianshavns Vold og indersiden Stadsgraven. Herefter går turen går videre til Islands Brygge, over Bryggerbroen, Dybbølsbro, Kødbyen og hjem langs Søerne.

Sted: Idrætshuset
Tidspunkt: 9:30 (kom gerne ca. 15 min. før start)

Bemærkning til ruten:
Ruten kan afkortes til godt 13 km ved at undlade Stadsgraven og fortsætte videre ad Islands Brygge.

10,8 km: Der er vejarbejdet i højre side af den første del af Gasværksvej. Løb på én række, så går det fint.

Husk at løbe “smalt” langs søerne hjem, da der her kan være mange, der går formiddagstur.

– Vandpost: Gefionspringvandet (3 km)
– Toilet med vandpost: Havnegade (4,4 km)
– Toilet med vandposter: Legepladsen Christianshavns Vold (6,6 km)
– Toilet med Vandpost: Islands Brygge (8,2 km)
– Vandpost: Åbouldevard/Søpavillonen (12,4 km) pt. ude af drift
– Vandpost: Pebling Sø ved bådudlejningen/Kaffesalonen (12,8 km)

Det vil være pileservice fra ca. 5-8 km, hvor ruten kan drille.

Du kan se ruten på Google Maps her>

Hent ruten i en printvenlig pdf-udgave her (ses bedst i A3 format eller større) her>

På gensyn på søndag 🙂

1 2 3 4 16