Category Archives: Ikke kategoriseret

Træningen 16. juni

Træningen 16. juni 2019

Søndagsturen gik atter til Utterslev mose, men med lidt ekstra krydderi idet vi også kom til Tingbjerg og Gyngemosen. En dejlig sommertur, der ikke var alt for varm

Ud fra billederne har jeg talt mig frem til, at vi var ca. 90, der løb med.

På næste søndag skal vi til Operaen og Christiania. En smuk tur som I bare skal glæde jer til. Distancen bliver 20 km.

Det blev til 59 billeder fra dagens træning. Desværre de hurtigste lidt for hurtige og indhentede mig da jeg var på vej til bage til bakken i Gyngemosen.

God søndag og på glædeligt gensyn næste søndag.

Søndagsturen 9. juni – Cirkelbroen – Stadsgraven 17 km

På søndag skal vi for første gang, i denne sæson, over på Amagersiden. Her går turen via Kastellet og Nyhavn til Cirkelbroen. Vi får en dejlig rundtur på Christianshavns Vold og langs Stadsgraven inden turen går ad Islands Brygge, Dybbølsbro og hjem langs Søerne.

Sted: Idrætshuset
Tidspunkt: 9:00 (kom gerne ca. 15 min. før start)

Husk at det er vigtigt at du selve medbringer væske til turen!

Det er ikke sikkert der kommer helt så mange på søndag, idet fartholderne fra TCM er i Belgien og løbe marathon.Men det skal ikke afholder jer for at kommer og løbe med 🙂

Bemærkning til ruten
:

Jesper er til fødselsdag, så der er ikke pileservice, men til gengæld kommer Peter og sender jer godt af sted.

Ruten kan afkortes til ca. 12,5 ved at droppe Stadsgraven (alm. Dybbølsbrotur).

5,6 km:
Her kommer vi ud fra P. Larsens plads og løber til højre ad Sankt Annæ Plads og videre af Tolbodgade. Her stykket op forbi Nyhavnsbroen lidt trangt.

7,6 km: (ca. 150 m efter Cirkelbroen) Her skal vi til venstre ad Langebrogade. De er ved at anlægge nyt fortov, men det er muligt at komme op på Christianshavns Vold.

11,6 km: Her komme vi op ad trappen til Dybbølsbro. Her er der også vejarbejde og derfor anlagt en midlertidig gan. og cykelsti. Vi kommer tidligt på dagen, så det kan sagtens gå, når bare vi er forsigtige.

Husk at vise hensyn til fodgængere og andre I møder på jeres vej. Især langs søerne skal vi løbe I smal formation.

  • Vandpost: Ved Gefionspringvandet (4,6 km)
  • Toilet med vandpost: Havnegade (6,3 km) – pt. ude af drift
  • Toilet med vandpost: Legepladsen Christianshavns Vold (8,5 km)
  • Toilet med vandpost: Islands Brygge (10,1 km)
  • Vandpost: Åboulevarden/Søpavilonnen (14 km)
  • Vandpost: Peblinge Sø ved bådudlejningen (14,6 km)

Du kan se ruten på Google Maps her>

Hent ruten i en printvenlig pdf-udgave her (ses bedst i A3 format eller større) her>

På gensyn på søndag 🙂

Træningen 2. juni 2019

Nu er det officielt sommer og vejret begynder også så småt at minde om det. Det blev i hvert fald hurtigt pænt varmt.

Dagens tur til Utterslev Mose er en af de mere kendte ture. Dog er det dejligt afbræk med bakken op til Bispebjerg Torv/Grundtvigskirken.

Ud fra billederne har jeg talt mig frem til, at vi var ca. 125, der løb med. Det er meget fint, så kort tid efter TCM.

På næste søndag skal vi på den første bytur. Her skal vi Cirkelbroen Stadsgraven/Christianshavns Vold. Distancen bliver 17 km.

Det blev til 136 billeder fra dagens træning. Og hvor ser I da bare godt ud!

God søndag og på hyggeligt gensyn næste søndag.

Sommertræningen starter søndag den 26. maj kl 9.00

Hvad nu når fællestræningen er slut og TCM vel overstået. Er biver som løber så forbi?
Nej, for som Peter Hornnes altid siger til sidste fællestræning: ”Når Spartas fællestræning til TCM slutter, så starter Spartas sommertræning”. Det sker allerede søndag den 26. maj. Samme dag som der er Europe-Parlamentsvalg.

Vi starter som altid kl. 9.00. Turen annonceres som begivenhed på facebooksiden og på hjemmesiden onsdag aften.

Træningsplanen har sigte mod efterårsmarthon, primært Berlin Marathon og HCA Marathon. Vi mangler lige at lave de sidste justeringer af planen inden den er helt færdig. De sker meget snart. Du kan allerede se de første par måneder her>

Billeder fra den første fællestræning 29. maj 2016

Så fik vi taget hul på sommertræningen for denne sæson. Vi startede blødt op med 14 km til det gamle akvarium og et smut ud til Tuborg Havn. En dejlig og smuk tur.

Der var et overraskende flot fremmøde taget i betragtning af mange løb Telenor Copenhagen Marathon sidste søndag. Ud fra billederne har jeg kunne tælle mig frem til vi alt var 158. Det er meget flot.

I næste uge rejser fartholderen til Færøerne og løber Torshavn Marathon og der skal jeg også med. Men bare rolig der selvfølgelig træning. Det bliver en tur de fleste kender idet den står på 15 km til Utterslev Mose.
Da næste søndag også er Grundlovsdag er Idrætshuset lukket. Der vil dog være åbent i Spartahallen og klubhuset, hvor der vil være
mulighed for omklædning og bad.

Det blev også til 47 stemningsbilleder fra vores debut på sommertræningen. Da jeg også selv skulle løbe var jeg lidt udfordret på teknikken, herunder var det heller ikke de flotteste steder billederne blev taget. Til gengæld så I, som altid, godt ud 🙂

God søndag 🙂

Sommertræningen starter søndag den 28. maj

Så er det 6. år i træk arrangerer vi fælles sommertræning som forberedelse til efterårsmarathon. Så hvis du ønsker at løbe ugens lange tur i godt selskab, så kom og løb med hver søndag kl. 9:00 fra Idrætshuset eller fra Sparta Klubhus.

Vi har lavet vejledende træningsplan, så træningsmængden passer med, at vi topper til Berlin og HCA marathon eller andre løb, der ligger i efteråret.

Tiltaget er ikke et officielt Sparta tilbud, men alle er velkomne og det er selvfølgelig gratis at deltage.

Omdrejningspunktet for træningen er denne og hjemmesiden og vores: facebookside

Her på hjemmesiden finder du: træningsplanen samt andre nyttige informationer. Det kan anbefales at du læser: Om træningen Her kan sikkert finde svar på de flest spørgsmål du måtte have.

Hver onsdag aften bliver der oprettet en begivenhed på facebooksiden med ugens tur de nødvendige informationer. Turen vil også blive præsenteret her på hjemmesiden.

Fra sommertæningen 21. august 2016

Der er ingen faste fartholdere tilknyttet, men der kommer altid nogle og løber med. Der løbes i tempogrupper fra 4:30 til 6:30 km/min. med 15 sekunder imellem hver hold. Som altid inddeles holdende afhængig af fartholdere og deltagere.

Bemærk at starttidspunktet allerede er kl. 9:00. Vi har erfaring med det kan blive endog meget varmt om sommeren, herudover går mange af vores ture igennem byen, så det er godt at komme lidt tidligere af sted.

Der vil blive lagt vægt på, at vi løber nogle lidt andre ture end dem I kender fra træningen til TCM. Vi kommer således til, at løbe til Operaen, Christiania, Valbyparken, Dyrehaven og mange andre steder.
Der er heller ikke væskedepoter som vi kender det fra den officielle fællestræning. Ruterne er dog tilrettelagt, så vi kommer forbi toiletter og vandposter. Det er dog vigtigt, at I selv sørger for at medbringe væske til turene.

De første par gange vil der dog være kendte ture på programmet. Dette er af hensyn til vi gerne lige vil se, hvor mange der kommer og løber med.
Første tur er allerede søndag den 28. maj, hvor turen er 14 km og går til det gamle akvarium og Tuborg havn.

Vi glæder os til en dejlig sommer med masser af dejlige løbeture i godt selskab 🙂

På gensyn til træning 🙂

Søndagsturen 6. september – Klampenborgvej 22 km

Efter en meget veloverstået 30 km tur sidste søndag, så tager vi en noget kortere tur i denne uge. Som nævnt regner vi med det fleste af jer løber Copenhagen Half Marathon ugen efter og her skal I have friske ben.

Vi har løbet denne dejlige tur en gang tidligere i denne sæson. Den går ad kendte veje til Femvejen og videre ad Vilvordevej og til Klampenborgvej. Her får I en dejlig stigning op til Ermelundsvej. Herfra går det ned ad bakke til Gentofte Sø og langs Renden og mosen hjem.

Vi regner med at vi bliver lidt flere på søndag da Esrum-folkene er tilbage igen 🙂

Sted: Sparta Klubhus
Tidspunkt: 9:00 (kom gerne ca. 15 min. før start)

Bemærkning til ruten:

Ruten kan afkortes til ca. 18 km ved at fortsætte til venstre ad Jægersborg Allé ved Femvejen. Her kommer du ind på den oprindelige rute igen ved Ermelundsvej (almindelig Jægersborgtur)

Det forholder sig faktisk sådan af SOS Børnebyerne afholder et motionscykelløb på søndag med start og mål ved Klampenborg Galopbane. Det starter først kl. 11:00 og kommer kun kort ind på vores rute. Det er ikke noget problem, for her er vi for længst over alle “bakker” 🙂

7,6 km: Her er det vigtigt at vælge den rigtige “afkørsel” Femvejens rundkørsel, som er Vilvordevej. Løb i højre side af vejen.

8,8 km:
Når I kommer til Klampenborgvej er det yderst vigtigt at I løber i højre side af vejen. Der kommer mange cyklister med høj hastighed ned ad bakken i venstre side.

Vandpost: Maglemosevej – bag Maglemosegårdhallen (5,4 km) – vandpost ligger lige bag hallen
Toilet med vand:
 Femvejen (7,4 km)
Toilet med vand: Gentofte Sø (13,4 km)
Toilet med vand: Mosen (17,5 km)

Jesper kommer ikke på søndag og der er derfor ikke “pileservice” i denne uge. Ruten er let så det går nok.
Peter Hornnes skal nok sørger for at sende jer godt af sted 🙂

Du kan se ruten på Google Maps her>

Hent ruten i en printvenlig pdf-udgave her (ses bedst i A3 format eller større) her>

Du kan læse mere om konceptet og træningsplanen og se her på hjemmesiden.

På gensyn på søndag 🙂

Billeder fra sommertræningen 30. august

Det blev en flot dag til sommerens konge etape. Vi var, som ventet, ikke så mange i dag da en stor del af vores trofaste søndagsløbere var til Esrum Sø Rundt.
Ikke desto mindre var der lige knap 50 der deltog i dagens træning.
Når man ser bort fra et Petanque stævne langs Islands Brygge og Scleroseforeningen arrangerede Walk and Talk i Valbyparken, er det mit indtryk at ruten fungerede fint 🙂 Det så ud til alle kom fint igennem de 30 km. Dog var nogen splittelse på de sidste km. Det var også er solen kom frem og gjorde sit til, at I kunne finde ind i den rigtige marathon stemning.

Super flot løbet alle sammen 🙂

Photo & Video Sharing by SmugMug
Klik på billedet for at se galleriet

Nu starter nedtrapningen og i næste uge løber vi en 22 km tur ad  Klampenborgvej 🙂 Når den kun er 22 km er de for at spare benene lidt til Copenhagen Halfmarathon ugen efter, hvor det må formodes de fleste af jer deltager.

På gensyn i næste uge.

God søndag 🙂

Søndagsturen 23. august – Frederiksberg – Valbyparken – Nokken 26,5 km

På søndag skal vi igen en tur til Valbyparken, Kalvebod Fælles og Nokken. Vi har løbet en lignende rute tidligere, men dette er en udvidet udgave, som går via Søndermarken. Det er en meget smuk tur, og så løber vi modsatte vej, hvilket også giver en anden oplevelse.

Ruten er tjekket igennem og afviklingen af KMD Ironman Copenhagen konflikter ikke med os.

Sted: Idrætshuset Tidspunkt: 9:00 (kom gerne ca. 15 min. før start)

Bemærkning til ruten:
Den er vejarbejde, når vi kommer ud af Søndermarken samt ved ‘udløbet’ fra Nokken, men ikke noget problem.
Vejret tegner godt, så der er nok en del der går formiddagstur ved søerne. Husk derfor at løbe smalt langs søerne hjemover.

Vandpost: Den Grønne Sti lige før Mimersgade (2,6 km)
Toilet med vandpost: Finsensvej/Lindevangsparken (7,2 km)
Toilet: Søndermarken (9,7 km)
Toilet: Vestre Kirkegård (11 km)
Toilet med Vandpost: Valbyparken ved Café (14 km)
Toilet: Vesterbros Torv – bemandet toilet. (22,2 km)
Vandpost: Peblinge Sø ved bådudlejningen og Kaffesalonen (24 km)

Der vil være “pileservice” der hvor ruten kan drille (6-18 km)

Du kan se ruten på Google Maps her>

Hent ruten i en printvenlig pdf-udgave her (ses bedst i A3 format eller større) her>

Du kan læse mere om konceptet og træningsplanen og se her på hjemmesiden.

På gensyn på søndag 🙂

Billeder fra den første sommertræning

Hej friske sommerløbere,

Tak for en dejlig premiere på sommertræningen. Himlen så lidt sort ud til at begynde med, men det holdt heldigvis tæt og vi slap for regn. Så det blev en smuk tur i mosen.
Jeg har siddet og kigge på billeder og har talt, at vi var lige knap 90 der deltog. Det er vist nogenlunde på niveau med sidste sæson. Der kommer helt sikker flere de næste gange 🙂

Klik på billedet ovenfor for at se galleriet.

I næste uge løber vi en 14 km tur til det gamle akvarium. Vi kommer også lige et smut på Tuborg Havn, hvor vi får den flotte udsigt over Øresund.
Det blev til i alt 62 billeder. Du kan se billederne her>

På gensyn i næste uge 🙂

Mange hilsner
/Jesper