Søndagsturen 14. oktober – Cirkelbroen – Stadsgraven 15 km

På søndag er det næstsidste gang i denne sæson, at der er “sommertræning”  i denne omgang. Her løber vi en dejlig bytur på godt og vel 15 km. Vi skal vi et smut over til Christianshavn til Cirkelbroen. Vi tager også lige en rundtur på tur Christianshavns Vold og indersiden Stadsgraven. Herefter går turen går videre til Islands Brygge, over Bryggerbroen, Dybbølsbro, Kødbyen og hjem langs Søerne.

Sted: Idrætshuset
Tidspunkt: 9:30 (kom gerne ca. 15 min. før start)

Bemærkning til ruten:
Ruten kan afkortes til godt 13 km ved at undlade Stadsgraven og fortsætte videre ad Islands Brygge.

10,8 km: Der er vejarbejdet i højre side af den første del af Gasværksvej. Løb på én række, så går det fint.

Husk at løbe “smalt” langs søerne hjem, da der her kan være mange, der går formiddagstur.

– Vandpost: Gefionspringvandet (3 km)
– Toilet med vandpost: Havnegade (4,4 km)
– Toilet med vandposter: Legepladsen Christianshavns Vold (6,6 km)
– Toilet med Vandpost: Islands Brygge (8,2 km)
– Vandpost: Åbouldevard/Søpavillonen (12,4 km) pt. ude af drift
– Vandpost: Pebling Sø ved bådudlejningen/Kaffesalonen (12,8 km)

Det vil være pileservice fra ca. 5-8 km, hvor ruten kan drille.

Du kan se ruten på Google Maps her>

Hent ruten i en printvenlig pdf-udgave her (ses bedst i A3 format eller større) her>

På gensyn på søndag 🙂