Træningen 23. juni 2019

Det blev en smuk tur til Operaen og Christiania i dag. Vejret endte med at blive ret så sommerligt, så jeg tror den sidste del af turen var en noget hed affære. Men det var ikke kun vejret der overraskede os. Broen ved Nyhavn var oppe pga. det årlige eftersyn, så der måtte der måtte laves en ”on the fly” ruteomlægning. Men vi prøvede det samme for et par år side, så det var ikke så svært. Det udløste også en distance-bonus på 750 m J

Det betød dog også, at hold 4.15 hentede mig ved Knippelsbro, så jeg fik meget travlt. Hold 5.00 kom vist til at tage Inderhavnsbroen og fik dermed en noget kortere tur.

Ud fra billederne har jeg talt mig frem til, at vi var ca. 105, der løb med.

På næste søndag skal går turen nordpå, nærmere bestemt til Fuglesangssø og Dyrehaven. Det er også en smuk tur med et lille besøg i skoven og em dejlig havudsigt hjemover langs Øresund. Distancen er 21. km

Det blev til 69 billeder fra dagens træning. Desværre havde jeg for travlt med at indhente de hurtigste, så jeg kunne ikke tager billeder der hvor jeg gerne ville.

God søndag og på glædeligt gensyn næste søndag 🙂