Søndagsturen 7. juli – Lokomotivværkstedet 21 km

På søndag tager vi en lidt anden tur end planlagte til Klamborgvej. Vi skal i stedet en tur til Lokomotivværkstedet. Vi kommer vidt omkring til Kastellet, langs havnen, Christianshavns Vold/Stadsgraven, Islands Brygge, “Kyssebroen”, Lokomotivværkstedet, Carlsbergbroen, Landbohøjskole og Assistents Kirkegård. En skøn rute med både kende og nye elementer.

Sted: Idrætshuset

Tidspunkt: 9:00 (kom gerne ca. 15 min. før start)

Husk at det er vigtigt at du selve medbringer væske til turen!

Bemærkning til ruten:

Ruten kan godt være lidt svær, så der er pileservice, der hvor det kan drille lidt.

Ruten kan afkortes til ca. 18,5 ved at droppe Stadsgraven.

5,4 km:
Her kommer vi ud fra P. Larsens plads og løber til højre ad Sankt Annæ Plads og videre af Toldbodgade. Her stykket op forbi Nyhavnsbroen lidt trangt.

11,2 km: Her kommer vi over “kyssebroen”/Fisketorvsbroen og løber til venstre ad Havneholmen.

12, km: Her passerer vi Vasbygade og forsætter over og til venstre ad Otto Busses Vej

13,3 km:
Her kommer vi ud ad gangtunnellen ved Enghavevej. Vi drejer til højre løber op ad slisken, og fortsætter ned til krydset ved Vigerslev Allé og fortsætter til venstre her ad.

13,6 km: Her kommer vi ad Vigerslev Allé og løber venstre ad Vestre Kirkegårds Allé.

14,5 km: Her kommer vi ad Bjerregårdsvej og løber til højre ad Valby Langgade. Her er der ca. 100 m med vejarbejde, hvor vi skal passe godt på.

16,2 km: Vi kommer ad Frederiksberg Allé som vi krydser og løber til venstre ad Madvigs Allé.

18,6 km: Se jer godt for, når I løber igennem Assistents Kirkegård, særlig der hvor I krydser cykelstien.

– Vandpost: Ved Gefionspringvandet (4,4 km)
– Toilet med vandpost: Havnegade (6,1 km)
– Toilet med vandpost: Legepladsen Christianshavns Vold (8,2 km)
– Toilet med vandpost: Islands Brygge (10,1 km)
– Toilet: Frederiksberg Kirkegård (15,8 km)

Du kan se ruten på Google Maps her>

Hent ruten i en printvenlig pdf-udgave her (ses bedst i A3 format eller større) her>

Du kan læse mere om konceptet og træningsplanen og se her på hjemmesiden.

På gensyn på søndag 🙂