Søndagsturen 22. september: Akvariet – Tuborg Havn 15 km

Efter et meget veloverstået CPH Half med deltager- og verdensrekord er søndagstræningen atter tilbage. På søndag står den således på 15 km og turen går til det gamle Danmarks Akvarium og Tuborg Havn. Det er efterhånden blevet lidt af en klassiker med både lidt skov og udsigt til havet.

For mange af jer er det den sidste “lange” tur inden det ugen efter går løs med Berlin og HCA Marathon.

Nu er det blevet efterår og vi starter og det betyder at I kan sove en halv time længere, idet vi først starter kl. 9.30.

På søndag vil der nok være en del trængsel i Idrætshuset da der også afvikles Friløbet. De stater ligeledes kl. 9.30. Vi lader lige dem smutte først, hvorefter vi stikker af sted.

Sted: Idrætshuset
Tidspunkt: 9:30 (kom gerne ca. 15 min. før start)

Bemærkning til ruten:
Turen kan afkortes til lige godt 12 km ved at løbe en almindelig Akvarietur.

11,2 km: Her kommer vi til hængebroen. Husk at gå over da den hopper og kan give stød i knæ ved løb

12,2 km:
Stien der ved Hellerup Skole til Strandpromenaden er spærret. Vi løber derfor ad  Dessaus Boulevard og videre Strandvejen og hjem.

– Vandpost: Maglemosegårdhallen (6,3 km)
– Toilet med vand: Tranegårdsvej (9,3 km)

Du kan se ruten på Google Maps her>

Hent ruten i en printvenlig pdf-udgave her (ses bedst i A3 format eller større) her>

På gensyn på søndag 🙂